Bedste rejseabonnement

juli 3, 2019 Slået fra Af admin

Som du nok er klar over, så forsvandt de skyhøje roamingafgifter tidligere på året. Dette har betydet, at vi danskere nu frit kan rejse rundt i EU og bruge vores mobiltelefoner, som var vi hjemme i Danmark uden at blive flået, når vi kommer hjem. Dette var noget der var længe undervejs og i maj blev det så en realitet, hvilket har været til glæde for os, der elsker at rejse, men også elsker at have vores telefon med.

Hvad så udenfor EU

I de sidste årtier er verden dog blevet mindre i den forstand, at vi rejser længere væk oftere. For 20 eller 30 år siden var det ikke så normalt at rejse flere gange om året, eller tage til Australien, USA, Thailand og andre lidt mere eksotiske steder. Det er det blevet nu, og der er mange af os, der får set meget mere af verden end vores forældre eksempelvis gjorde.

Lige så snart man er uden for EU, er det stadig en rigtig god ide at sætte sig ind i roaming priserne, alt efter hvilket mobilabonnement man nu har. Er man i Østen koster det hurtigt flere hundrede kroner at tjekke sin facebook og poste et par billeder på Instagram, hvis man ikke lige har undet et WiFi man kan hoppe på.

Er man et sted i længere tid kan det være en ide at anskaffe sig et lokalt abonnement, der er langt billigere og gør det lettere at holde øje med sit forbrug. Rejser man mere rundt i verden, er det dog lidt mere besværligt ofte at skulle skifte abonnement og dermed også telefonnummer.

Der er heldigvis flere danske rejseselskaber der tilbyder abonnementer, hvor der er roaming i flere lande inkluderet. Blandt de førende finder man 3, der med deres 3 like home dækker eksempelvis Australien, Canada, USA, Thailand og mange andre lande.

Så inden du tager jorden rundt, så tjek dit abonnement og se hvor du er dækket, eller om det kan betale sig at skifte for en periode.