5 oplevelser du ikke må glip af på dine rejser til Vietnam
Der er flere gode grunde til, hvorfor Vietnam er blevet mere og mere populært at rejse til blandt danskerne. Det er et utroligt langt land, der kan tilbyde på alt fra luksushoteller og hvide strande til paradisøer og smukke bjerglandskaber. Vi vil i denne artikel kigge nærmere på, hvilke 5 oplevelser man ikke må gå glip af, hvis man vælger at rejse til dette historierige, smukke og interessante land. Få et overblik hos vietnam-rejser.dk, hvor de forskellige steder kan findes.
Halong Bay ligger under 200 kilometer øst for Vietnams hovedstad Hanoi. Det er et vandareal, der har et usædvanligt stort antal af kalkstensøer og er med dette et unikt sted i verden. Netop også derfor blev det i 1994 optaget på UNESCOs verdensarvsliste og har lige siden oplevet en eksplosion i turismen. Det er et af de steder, der absolut skal opleves, hvis man nogensinde befinder sig i nærheden. Som sagt ligger området under 200 kilometer fra landets hovedstad og denne bør man selvfølgelig heller ikke undgå af flere grunde.
Der er stor forskel på de forskellige byer, når man rejser Vietnam
Der findes to millionbyer i Vietnam og de har hver deres stærke og svage sider. Den ene er Hanoi, der er hovedstaden og denne har sin del af trafik, men dog ikke lige så meget som dens sydlige ækvivalent Ho Chi Minh City. Den gamle bydel i Hanoi er også blevet det kendte backpackerområde, der ligger tæt på en charmerende sø og et spændende marked. Ho Chi Minh City har også sin charme, men på en anden måde. Dette er en mere hektisk by og man vil her finde sig selv spise street food på plastiktaburetter midt på gaden blandt de mange mennesker på gåben og knallerter, som der er over det hele.
Hvis man har fået nok af storbyens stress og de til tider lidt for varme temperaturer, så kan man passende vælge at tage nordpå op til byen Sapa. Mange kommer tilbage fra Vietnam og beretter om, hvordan netop denne by og område har været et af højdepunkterne på deres ferie. Kulturelt er den spændende, da størstedelen af befolkningen i området består af etniske minoriteter som for eksempel Hmong og Dao blandt andre. Ligegyldigt, hvor man befinder sig i Vietnam, så bør man jævnligt få sig en portion af deres mest kendte ret Pho.