Vil du være sikker på sol og varme? Så tag et kig på disse feriedestinationer

juli 3, 2019 Slået fra Af admin

Vejret er en af de vigtigste ting, man kigger på, når man vælger, hvor ferien skal gå hen. Desværre er vejret også en størrelse, der kan være svær at regne med, og som af og til kan svigte godt og grundigt – ikke mindst på de nordlige breddegrader. Man kan imidlertid øge sine chancer for høj sol, behagelige temperaturer og stabilt vejr ved at vælge den rigtige destination. Her er bud på, hvor du kan rejse hen, hvis du vil have de bedste chancer for sol og varme.

Gran Canaria

Af de Kanariske øer har Gran Canaria måske stået lidt i skyggen af meget populære Lanzarote og Tenerife, men det er der absolut ingen grund til! Gran Canaria har fantastisk natur, skøn mad og nogle af Europas bedste strande – og så er det væsentligt kortere, end hvis man flyver helt til Sydøstasiens eller Stillehavets strande. Gran Canaria er bjergrig og der kan være stor forskel på klimaet alt efter, hvor man opholder sig på øen.

Der kan faktisk være større forskel på nord- og sydsiden, end der er indbyrdes forskel mellem de forskellige øer. Generelt er sydsiden af Gran Canaria varmest, og det er derfor her, man skal søge hen, hvis man gerne vil have mest mulig varme. Har man fået nok af vintersolen kan man bagefter tage ud og besøge en af øens vinproducenter eller gå på opdagelse i den smukke hovedstad Las Palmas. Alt sammen inden for en overskuelig afstand.

Cambodja

Thailand tiltrækker hvert år millioner af turister, der kommer for den gode mad, den rige kultur og ikke mindst strandende, varmen og øerne. Der er imidlertid også andre sydøstasiatiske nationer, der er værd at besøge – deriblandt Cambodja. Landet er måske mest kendt for den gigantiske oldtidsby Angkor Wat, hvor årtusind år gamle templer langsomt er ved at blive overtaget af junglen. Byen var glemt i århundreder, men er nu en stor attraktion.

Der er imidlertid også strande i Cambodja, der bestemt ikke er noget at skamme sig over. Tag for eksempel til Sihanoukville, hvor en smuk sandstrand strækker sig kilometer efter kilometer, eller snup en båd til en af de mange småøer i farvandet ud for. Her er der rig mulighed for at få oplevelsen af at være alene på bounty-strand, læse hele dagen i en hængekøje og spise friskfanget fisk og frugt. Alt imens regnen siler ned fra en blygrå himmel hjemme i Danmark.

Barbados

Her er et klassisk eksempel på en solsikker vinterdestination, hvor man kan være næsten helt sikker på fremragende vejr, fantastisk mad og hvide sandstrande. I efteråret kan man være uheldig at løbe ind i et tropisk stormvejr, men efter november viser vejrudsigten stille, varmt og solrigt vejr. Faktisk kan Barbados prale af næsten 10 timers solskin i gennemsnit. Om dagen.

Året rundt. Det er nemt at blive misundelig på sådan et klima, men heldigvis er der rig mulighed for at opleve det selv. Barbados er let tilgængelig med masser af internationale flyvninger, og øen har masser af gode hoteller og overnatningsmuligheder til alle pengepunge og temperamenter.