Pakkeliste til familieferien
Reklame for Pixel.dk
En rejse bringer altid en masse gode minder med sig. Ved at tage på familierejse har du altid dine nærmeste, som du kan dele minderne med. Du vil opleve, at I kommer meget tættere på hinanden ved at opleve nye kulturer, lande og oplevelser sammen.
De fleste kender til de 3 p’er, når de skal ud på en rejse. Her snakker vi selvfølgelig om penge, pas og papirer. På en familierejse er der nogle ekstra ting, som man bliver nødt til at gøre plads til i kufferten. Det er ofte nogle ting, som man ikke tænker over midt i pakkeræset. Heldigvis vil vi her minde dig om nogle af tingene!
Underholdning til rejsen
Om I skal på en trekking-tur i junglen eller ligge ved poolen på en charterrejse, så vil der opstå kedelige stunder eller ventetid på jeres rejse. Ved at medbringe den rette underholdning kan du få hyggelig familietid ud af den ellers spildte tid! På den måde får I hygget i stedet for at hive telefonerne frem og sidde hver for sig.
-
Kortspil :En klassiker er selvfølgelig kortspil. Et godt slag 500 er en sand vinder, hvor hele familien kan være med. I kan generelt få en stor del af tiden til at gå ved at spille diverse kortspil – og så fylder en pakke kort stort set ingen ting i kufferten eller rygsækken.
-
En tegneblok og en blyant: De færreste render rundt med en tegneblok og blyant på sig. I en kedelig rejsesituation kan selv de mindst kunstneriske dog få stor morskab ud af det. Tegn og gæt er et godt eksempel på, hvad blokken kan bruges til. Her kan hele familien deltage uanset alder og tegneegenskaber.
Snacks og mellemmåltider
Du kender det højst sandsynligt selv. Hvis du går og er sulten, så kan man pludselige blive lettere irritabel. Hvis sulten først rammer hele familien, bliver det et problem. Ved at pakke de rigtige forsyninger kan mange diskussioner og uenigheder undgås. Derved kan den gode stemning fortsætte.
-
Slik: Hvad er hyggeligere end at sidde med familien og snakke over en god og stor pose slik? Hjemmefra kan I enten blande hver jeres pose slik eller lave en enkelt stor familiepose. På den måde holder i blodsukkeret og humøret ved lige i selv de mest kedelige situationer.
-
Sandwich: Man kan længe holde sulten ved lige ved hjælp af kiks, vingummi og bolsjer. På et eller andet tidspunkt vil I sætte pris på, at der ligger en færdigsmurt madpakke i jeres rygsække. Mange glemmer at gøre det hjemmefra. Det resulterer desværre i, at man må punge ud på turistede steder, hvor de ikke er blege for at tage en urimelig overpris.