Giv drikkepenge korrekt, når du rejser i Europa

juli 3, 2019 Slået fra Af admin

Drikkepenge er normalt ikke en del af den danske kultur. Dog er drikkepenge en stor del af kulturen mange andre steder i Europa, hvor det betragtes som en del af lønnen. Det kan dog føles lidt akavet for en dansker, der ikke er vant til det. Det kan nemlig være svært at regne ud, hvor meget man skal give og hvem man skal give til. Uanset hvilken holdning man har til drikkepenge er det ikke til at komme udenom, at det forventes i mange lande, som danskerne rejser i. Det er derfor en god idé at undersøge, hvad kotymen er, der hvor du rejser. På denne måde undgår du ubehagelige situationer med penge på din tur.

Huskeregler til drikkepenge

Desværre findes der ikke en entydig manual til alle lande, så det vigtigste er, at du undersøger, hvad reglerne er for din destination. Den mest almindelige huskeregel, som du kan skrive dig bag øret er, at du skal give 10-15% af regningens beløb i drikkepenge på en restaurant. Dette er en udbredt regel, som gør, at du undgår sure miner, når du spiser ude. Dette gælder også selvom der er inkluderet en ”service charge” på kvitteringen.
Udover tjenere på restauranter, er der også andre i servicebranchen, der vil forvente at få drikkepenge. De mest almindelige er stuepigen, piccoloen og eventuelt taxachaufføren. For stuepigen og piccoloen gælder det om cirka 1-2 Euro. Hvis taxaen kører efter taxameter er der oftest ikke tale om drikkepenge. Men aftaler du en pris med din chauffør er det velanset at runde lidt op, når turen er slut. Dette gælder især, hvis der er tale om mange passagerer og lange ture.

God service i Grækenland

De ovenstående huskeregler gør sig også gældende, hvis du rejser i Grækenland. Du er derfor på den sikre side, hvis du følger dem. Grækenland er en af de hyppigst besøgte lande for danskerne, og det er ikke uden grund. Her får du originale gastronomiske oplevelser i et dejligt klima. Du kan ligeledes se de ikoniske, hvidkalkede huse med blå døre og vinduer eller tage på øhop rundt i det græske øhav. Hvis du overvejer denne destination som din næste rejse, så læs mere og oplev Grækenland her.