Fremtidens rejse-destinationer skal være klar til ældreboom

juli 3, 2019 Slået fra Af admin

Gennem de sidste mange år har den ældste del af befolknigen været omtalt som ”det grå guld”. Nutidens ældre har nemlig store friværdier og pensionsopsparinger, og de er derfor gået hen og blevet en yderst interessant målgruppe for mange virksomheder.

Der er grundlæggende tre årsager der gør senior-delen af befolkningen interessant for virksomheder at fokusere på:

  • De har en stærk økonomi
  • De har tid til at købe forbrugsgoder og oplevelser
  • Antallet af ældre er stigende

Særligt den sidste af årsagerne – nemlig antallet af ældre – er særdeles interessant. I 2016 er der 1.411.281 danskere over 60 år.

I 2030 er det tal vokset med hele 25% til 1.766.528 personer. Til sammenligning stiger antallet af danskere under 20 år kun med 4% i samme periode. Alle tallene er hentet fra den årlige befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.

Ældre elsker at rejse

Rejsebranchen er en af de største brancher i verden. Det er noget næsten alle sparer op til, og det er den tid på året hvor man får mulighed for at koble helt af – og også den tid, hvor man er mest indstillet på at bruge af sin opsparing.

Pensionister er ikke begrænset til højest at kunne holde 5 ugers ferie om året fra et normalt fuldtidsarbejde, og derfor har de rig mulighed for at rejse. Samtidigt er en stor del af senior-generationen stadigt meget friske, og har derfor muligheden for at rejse rundt i verden.

Det er da heller ikke gået rejsebureauernes næse forbi, at der er penge at hente i den specifikke målgruppe. Der findes allerede flere forskellige udbydere af rejser til ældre. Nogle har det som blot et ud af mange rejsetilbud, mens andre har valgt udelukkende at fokusere på denne målgruppe.

Et eksempel på det sidste er Vitus Rejser, som før i tiden hed 65-Ferie.

Take-Off, et dansk nyhedsmedie med fokus på rejse/flybranchen, har løbende bragt nyheder om netop dette – såsom denne nyhed om at ældre rejser mere og længere.

Er rejseudbyderne parate?

Når man sælger rejser til ældre er der imidlertid nogle ting at tage højde for. Ældre har nemlig væsentligt andre behov end lidt yngre personer har. En ting er deres forventninger til maden, oplevelserne og den type ting – men noget helt andet er hvilke faciliteter de har behov for.

For igen at bruge et eksempel fra Take-Off, så har de tidligere beskrevet hvordan ældre i stigende grad kommer til skade på ferien. Typerne af skader er meget varierende, men mange af dem skyldes f.eks. faldskader eller forhøjet blodtryk.

Derfor bør rejsebureauer i fremtiden tænke hele rejsen igennem, fremfor blot at markedsføre en given destination til ældre til en lidt lavere pris udenfor skolernes sommerferier. I takt med at der kommer flere og flere ældre får de nemlig behov for gængse hjælpemidler på ferien.

Hvilke særlige behov har ældre, som rejsebureauer skal være opmærksomme på?

En af de virksomheder der i andre sammenhænge har kommenteret på den samfundsmæssige udvikling vi ser med en voksende ældregeneration er Jeppe Vestergaard fra virksomheden LivetSomSenior.

LivetSomSenior har specialiseret sig indenfor hjælpemidler, og er f.eks. et oplagt sted at kigge hvis du skal bruge en ny stok eller ny rollator.

Adspurgt om hvad rejsebureauerne skal være opmærksomme på i fremtiden udtaler Jeppe Vestergaard:
”I bund og grund er det ikke så kompliceret. Ældre har tid og økonomi, men de har ofte nedsat mobilitet. Derfor er det vigtigt at man som rejseudbyder tænker hele processen igennem – lige fra at kunden ankommer i lufthavnen til ombordstigningen på flyet og under opholdet på hotellet.

Alle steder skal det være nemt at komme rundt med en rollator eller kørestol. Samtidigt bør man såvidt muligt undgå hoteller uden elevator.

De ældres behov kan i nogen omfang også ses som en mulighed for at sælge ekstra ydelser til kunderne. Et eksempel er en rollator. Man kan godt selv købe en rejsetaske og medbringe sin egen rollator på ferien – men hvad nu hvis man kunne leje en rollator på feriedestinationen for en fair pris? På den måde får både kunden og rejseudbyderen noget ud af det. Kunden får en bedre oplevelse, og udbyderen sælger mere”.