Skal skiferien gå til Østrig eller Italien?

juli 3, 2019 Slået fra Af admin

Mærker du også kriller i kroppen for at komme ud i det hvide snelandskab med et par ski eller måske med et snowboard underne fødderne? Måske er du til de vilde snowboard-eventyr eller en familietur på ski, eller måske du er mere til langrend. Uanset hvad du er til, så byder både Østrig og Italien på skønne eventyr på pister og i snehvide landskaber. Men hvor skal skiferien gå hen i år? Nedenfor får du nogle bud på skønne destinationer i henholdsvis Østrig og Italien.

Du finder landets billigste skirejser her til både Østrig og Italien, hvor du finder skarpe tilbud på alle destinationer, som nævnes i denne artikel.

Skiferie i Østrig

Østrig er kendetegnet ved alpestemning, hyggelige hytter af træ og den østrigske charme. Disse kvaliteter smitter selvfølgelig af på de mange skisport-områder i landet, hvor du kan nyde din skiferie i godt selskab med venner eller familie. Men et land som Østrig har så utrolig mange skiferie destinationer at byde på, at det kan være noget af en jungle at finde rundt i. For hvilken destination er egentlig bedst blandt de mange: Dachstein West, Fügen eller Dienten? Flachau, Lofer, Maria Alm eller Kaprun? Schladming, Wagrain, Taupliz, Wilder Kaiser eller Zell Am See?

Ja, der er nok af destinationer at vælge imellem, og hvis du skal nå at undersøge dem alle inden afrejse, kan det let komme til at kræve lang forberedelsestid. For at spare din tid får du derfor her tre konkrete bud på skønne skiferie destinationer i henholdsvis Østrig og Italien, som er hele turen værd.

Dachstein West

Dachstein West er et område, som byder på masser af muligheder for alt lige fra børnefamilien til de mere erfarne skiløbere. Her findes intet mindre end 142 kilometer pister, som går ud fra hele tre byer: Annaberg, Russbach og Gosau.
For familier med små børn er det oplagt at tage hen til områderne ved Annaberg-Lunggötz, Bärencamp Russbach, Fixi’s Kinderland, Brumsiland Gosau og Russbach Hornbahn, som er særligt målrettede børn. Det betyder at børnene disse steder har fred, ro og god mulighed for at tage sig de første ture på ski og få styr på den helt basale teknik under trygge rammer.
Er du en mere erfaren skiløber, som savner udfordringer, så kan du bestemt også finde dette i Dachstein West, som har hele 16 “fun-pister” med eksempelvis pukkelpister.
Er du til langrend, så er det også en mulighed i Dachstein West som har 179 km langrendssløjper. Eksempelvis kan det anbefales at opleve områderne ved St. Martin, Gosau, Lungötz og Abtenau.

Skiferie i Italien

I det italienske er der særligt 2 skiferie destinationer, som kan fremhæves, og som tiltrækker vidt forskellige målgrupper: Canazei og Livigno.
Mens Livigno er ideelt for børnefamilier med nybegyndere, så er Canazei bedre til de mere erfarne. Canazei er bestemt en fin destination til familier også, når børnene er blevet lidt ældre og rimeligt erfarne i skiløbets kunst. Området er nemlig kæmpestort, fordi Canazei ligger midt i verdens største skiområde Dolomiti Superski. Her er 1.220 kilometer pister tilgængelige, og derfor er det også let at miste overblikket, når man er derude på eventyr i den hvide verden af sne og bjerge.
Livigno er derimod en langt mere oplagt destination for børnefamilier, for hvem skisporten er ny. Området er langt mere overskueligt med sine blot 110 kilometer pister.
Både i Canazei og Livingo er der god mulighed for at nyde solen i stedet for at stå på ski, hvis en i gruppen eller familien skulle være så uheldig at blive ramt af en skiskade eller måske af andre grunde lige har brug for en enkelt dags pause.